Følg dit lokale markvejr på din mobil og tilpas dine handlinger. Farm Weather er en robust vejrstation udviklet i samarbejde med landmænd, bygget til at modstå alt slags vejr.
Følg dit lokale markvejr på din mobil og tilpas dine handlinger. Farm Weather er en robust vejrstation udviklet i samarbejde med landmænd, bygget til at modstå ethvert uvejr.
Med et abonnement på Farm Weather får du vejrstation med tilhørende app og værktøjer. Lejemodellen inkluderer fuld og gratis service, så du aldrig skal bekymre dig om nedbrud.
Livstidsgaranti og -service.
Kraftigt solcellepanel.
SIM-kort inkluderet.
Kom i gang på 15 minutter.
Tilgå dine vejrdata på farten med app’en til Android, iOS og PC.
Hav dine historiske vejrmålinger lige ved hånden. Gemt for altid i skyen.
Vejrdata direkte fra dine marker er markant mere pålidelige end målinger fra nationale vejrtjenester, der ofte måles mange kilometer fra dine marker. Med Farm Weather kender du altid vejret ved dine marker, og du kan nemt vurdere hvilke marker, du kan begynde at arbejde på.
Farm Weather giver dig den præcise vindhastighed og -retning i sprøjtebommens højde og fortæller dig, om vejret er egnet eller uegnet til sprøjtning. Du undgår at køre forgæves til marker langt væk, sparer tid og brændstof, og minimerer afdriften af din sprøjtning
Med en nøjagtighed på 0.25 mm er Farm Weather udstyret med en af markedets mest pålidelige regnmålere. App’en holder automatisk styr på den akkumulerende regnmængde på dine marker, så du ikke længere behøver at bøvle med at tømme regnmålere.
Giv dine afgrøder de optimale forhold for fremspiring. Farm Weather giver dig den præcise jordtemperatur i din mark og fortæller dig, når det er tid til at så. Du får også et overblik over graddage, så du nemt kan holde øje med, hvor langt dine afgrøder er i vækststadier.
Farm Weather giver dig avancerede værktøjer, der hjælper dig med de vigtige beslutninger fra såning til høst.
Er jordtemperaturen høj og stabil nok til såning?
Farm Weather fortæller dig, når der er gode og stabile vejrforhold til såning, så du kan få mest muligt ud af vækstsæsonen.
Hvornår er harmfulde skadedyr aktive i dine marker?
Baseret på dine lokale vejrdata vil du kende udviklingsstadiet på skulpegalmyg, fritfluer, engrapgræsgalmyg og kålfluer, så du kan sprøjte i tide. Flere skadedyr tilføjes løbende.
Er forholdene for Septoria gunstige lige nu?
Farm Weather fortæller dig, hvornår der er risiko for Septoria i dine marker, så du kan behandle i tide og følge effektiviteten af dine behandlinger.
Hvornår er vejret egnet til sprøjtning?
Med sprøjte-dashboardet får du et hurtigt overblik over, om alle de væsentlige vejrforhold er gunstige for sprøjtning, så du altid ved, om du kan sprøjte - eller om du bør blive hjemme.
Er luftfugtigheden tilpas til høst og tørring?
Med aktuelle luftfugtighedsmålinger direkte fra marken kan du komme i gang med høsten og påbegynde tørring af dine afgrøder i rette tid.
Når du bestiller Farm Weather, får du en vejrstation til en fast månedlig pris. Vi sender dig straks alt det, du har brug for, så du kan komme i gang hurtigst muligt.
Opsætning af vejrstationen til Farm Weather tager 15 minutter, og herefter vil du være i gang med automatisk at modtage vejrdata og analyser via app’en hvert 10. minut.
Vi overvåger løbende din vejrstations helbred, og går den i stykker, sender vi dig en ny med det samme uden beregning. Har du spørgsmål, kan du altid ringe og skrive til os.
© Copyright FieldSense 2015 – 2021 | Alle rettigheder forbeholdes