fbpx

Prøv Farm Weather gratis i 14 dage

FieldSense Vejrstation - din vej til helt lokale vejrdata.

Vi kan ikke ændre vejret, men vi kan træffe de rigtige beslutninger.

I en høstmæssig sammenhæng har du i FieldSense-app’en adgang til flere funktioner, som du med fordel kan anvende. Få overblikket her.

Brug dugpunkts-grafen til at se, om du kan høste eller ej.

Grafen sammenholder lufttemperaturen og dugpunktet og hjælper dig med at se helt præcist, hvornår der er dug i marken, og hvornår der ikke er.

Hvis den aktuelle lufttemperatur ligger meget tæt på dugpunktet, skal du måske vente lidt. Men hvis lufttemperaturen ligger et stykke over dugpunktet, vil der være en pæn tørring i afgrøden.

Samtidig kan du, når du kender lufttemperaturen samt den relative luftfugtighed, med din ligevægtstabel se vandindholdet i kornet.

Hvad er ligevægt?

Det vandindhold, der er i dit korn, er i ligevægt med vandindholdet i luften. Jo mindre vand der er i luften, jo mere vil dampe fra kernerne ud i luften, fordi det hele tiden vil prøve at indstille sig i ligevægt.

Det er altså baggrunden for ligevægtstabellen: Der findes en ligevægtsindstilling mellem vandprocenten i kornet og vandprocenten i luften. Og den vil variere alt efter hvor meget vand, der er i luften, og hvor varmt det er i luften. Jo køligere det er, jo mindre vand kan luften indeholde. Så jo køligere det er, jo højere vil vandprocenten i kornet være. Samtidig med, at jo lavere luftfugtighed der er, jo mere fugt vil fordampe fra kornet ud i luften.

Så når din vejrstation fortæller dig den relative luftfugtighed og lufttemperaturen, kan du slå disse værdier op i ligevægtstabellen og se, hvor langt ned vandprocenten i dit korn kan være. Og dét kan du bruge som værdifuld beslutningsstøtte, når du skal høste og tørre korn.

Ligevægtstabel: Sammenhængen mellem vandindhold i afgrøder og den relative luftfugtighed

Har du ikke en vejrstation endnu?

Bliv kontaktet af os og hør mere om dine muligheder.