August 2019

Frank Kongstedt Nissen er ejer af Sønderjysk Sprøjteservice og indehaver af en vejrstation fra FieldSense med adgang til Netværkspakken, hvor han kan følge med i vejret i hele Danmark. Igennem sit arbejde benytter Frank sig af Netværkspakken hver dag:

Vi bruger det hver dag. Det er en stor hjælp at vi kan se vejret i de områder vi skal ud til og se, om det er sprøjtevejr eller ej. Vi bruger især viden om vinden og nedbør til at bedømme, om vi kan sprøjte eller ej.

En fordel med lokalt, ustadigt vejr

Sønderjysk Sprøjteservice sprøjter over et kæmpe område, fra Haderslev til Kolding og helt ned mod den dansk-tyske grænse. Derfor er det træls at køre langt for at finde ud af, at det alligevel ikke var sprøjtevejr.

I løbet af denne sæson, særligt i slutningen af juli, har vejret været utilregneligt og meget lokalt, hvor et skybrud kan opstå mens der 2 kilometer væk er fuld sol. Derfor er det svært på forhånd at vide, om vejrforholdene er gunstige for Franks arbejde. Men med vejrnetværket kan han følge med på afstand:

Vind og nedbør er afgørende for, om vi kan lave vores arbejde. Lige i øjeblikket ser vi også, at millimeterne falder meget lokalt. Derfor kigger jeg på vejrnetværket for at se, om det er optimale forhold eller ej. Hvis ikke så sparer jeg turen derhen og kan så prioritere, hvor jeg kører hen i stedet.

Læs mere om Netværkspakken

Og se lidt mere om de ting, du får med.

Læs mere
Bestil nu